Bilsyn og synsrapporter

Hvad er et bilsyn?  Når vi taler om bilsyn, støder vi på forskellige typer syn: periodisk syn, omsyn, §2 stk. 2-syn, toldsyn og registreringssyn - alle udføres i en almindelig synshal. Det kan være udfordrende at afgøre, hvad der præcist dækkes af disse forskellige syn, og hvad man egentlig betaler for. Vi vil forsøge at kaste lys over dette emne og give dig vejledning om, hvordan du undgår at købe "katten i sækken."

Hvad er en synsrapport?

Så hvad får du egentlig for dine penge? Bilsynet er i sin grundform en gennemgang af dit køretøj for eventuelle fejl eller mangler, der kan påvirke miljøet eller trafiksikkerheden. Mangler, der opdages under synet, skal udbedres af en mekaniker og kan normalt ikke løses i synshallen. Det, du betaler for, er selve synsrapporten, altså et dokument, der angiver, om dit køretøj har bestået eller ikke bestået synet, og i så fald hvad der skal udbedres. 

Hvor skal jeg få udført synet på min bil?

Her kan du læse vores artikel om synshaller samt valget heraf og vores personlige anbefaling!

Her er et kort med vores anbefaling af synshaller!

Synstyper

Når man taler om bilsyn findes der forskellige synstyper. Her er en oversigt samt gennemgang af de forskellige typer.

Periodisk Syn

Et periodisk syn er, som navnet antyder, et syn, der skal udføres med regelmæssige intervaller. For en almindelig personbil skal det første syn finde sted 4 år efter bilens registrering, og derefter hvert 2. år. Du modtager automatisk en indkaldelse til syn via din e-Boks 6-8 uger før synet skal være udført.

Reglerne for, hvornår og hvor ofte forskellige køretøjer skal synes, varierer. Du kan finde reglerne for alle typer køretøjer på Færdselsstyrelsens hjemmeside her.

Omsyn

Et omsyn er enkelt og kræves, hvis dit køretøj ikke består sit første syn og derfor skal til et ekstra syn. Med andre ord, når eventuelle fejl er blevet rettet efter det første syn, skal du booke et nyt syn, kendt som et "omsyn."

Registreringssyn - når et køretøj skal om- eller indregistreres:

Dit køretøj kræver et registreringssyn, hvis:

• Dit køretøj har været afmeldt i mere end 1 år.
• Du har købt et brugt køretøj, som ikke har været synet og godkendt inden for de seneste 2 år.
• Du har købt et nyt køretøj uden typegodkendelse.
• Du har købt et brugt, importeret køretøj, som skal indregistreres.
• Der er blevet foretaget konstruktive ændringer på køretøjet.

Konstruktive ændringer dækker ændringer på køretøjets konstruktion, herunder styring, bremser, motor, hjul, fjedre, karrosseri osv., eller ændringer, der vejer mere end 50 kg i forhold til køretøjets egenvægt eller køreklare vægt. Synet ligner i bund og grund et periodisk syn, da det kontrollerer køretøjets miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhold, f.eks. styring og kulilteudledning i overensstemmelse med periodisk syn. Periodisk syn anses faktisk som det første af de periodiske syn. Efter registreringssynet skal du selv sørge for at indregistrere køretøjet hos Motorstyrelsen.

Toldsyn

Et toldsyn er nødvendigt, når du har købt et brugt køretøj i udlandet og ønsker at importere det til Danmark. Dette syn udføres primært for at fastsætte køretøjets værdi i motorregistret og for at lade SKAT fastsætte registreringsafgiften. Du bør planlægge toldsynet umiddelbart efter registreringssynet. Det er en god idé at bestille tid til begge syn samtidigt, når du har besluttet, hvornår du ønsker at importere køretøjet. Der er nogle få undtagelser fra toldsynskravet, f.eks. for ambulancer, autocampere og mandskabsvogne. Et køretøj behøver heller ikke toldsynes, hvis det har kørt mindre end 2.000 km i udlandet.

§ 2, stk. 2 syn

Selvom navnet på dette syn kan virke kryptisk og uinformativt, er det faktisk ret simpelt. Det er et syn, der ligner et periodisk syn, men det finder sted før tid, hvis politiet f.eks. bemærker en fejl på et køretøj i trafikken. I så fald kan politiet kalde køretøjet til et § 2, stk. 2 syn. Ved dette syn kontrolleres både de fejl, politiet har bemærket, og alle de almindelige punkter, der gennemgås ved et periodisk syn. Som følge heraf nulstilles tidspunktet for det næste syn. Der skal derfor gå 2 år fra et § 2, stk. 2 syn til det næste periodiske syn for en almindelig personbil.

Resultater i synsrapporten

Når så dit køretøj har være til syn, vil du i synsrapporten kunne se en afgørelse af synet. Afgørelsen kan lyde som følgende:

• Bestået
  Tillykke! Dit køretøj har bestået synet, og du behøver ikke foretage dig yderligere, indtil det næste syn.
• Betinget bestået
  Rapporten angiver nogle mindre fejl og mangler, som du selv er ansvarlig for at få udbedret. Køretøjet er ulovligt at bruge, indtil disse problemer er løst. Dog kan du naturligvis køre fra synshallen for at få dem repareret.
• Kan godkendes efter omsyn
  Der er blevet identificeret fejl og mangler på køretøjet, som skal repareres af en mekaniker. Når reparationerne er udført, kan du bestille et omsyn.
• Køretøj er ikke godkendt
  Du må ikke fortsætte kørsel i køretøjet, og synshallen vil informere dig om, at nummerpladerne skal afmonteres. SKAT og politiet underrettes automatisk.

Hvad bliver egentlig tjekket i en synsrapport, hvem kan se min rapport, og hvad kan man se i den?

Du kan se en komplet synsrapport hvis du slår en hvilken som helst nummerplade op øverst på vores side. Her finder du alt data, der er inkluderet i en synsrapport. Du kan se hele synshistorikken, også under tidligere ejere. 

Der er ingen begrænsninger på, hvem der kan slå hvilke synsrapporter op, så hvis du f.eks. har en brugt bil i kikkerten, og vil vide lidt mere om den, kan du slå stelnummeret eller nummerpladen op, og se om der har været tilbagevenende problemer med bilen, eller om der har været en stor fejl som du bør spørge sælgeren ind til. 

Når det kommer til indholdet i en synsrapport, er der to hovedaspekter, der undersøges, nemlig sikkerhed og miljøkrav.

Sikkerhed og funktionalitet:

• Bremser: Tilstand og funktion af bremsesystemet, inklusiv ABS.
• Styring: Kontrol af styretøj for slør og korrekt funktion.
• Sigt: Tilstanden af forrude, spejle, og lygter.
• Lygter og signalanordninger: Funktion af alle lys og signaler.
• Dæk og hjul: Mønsterdybde og tilstand af dæk, samt fastgørelse af hjul.
• Karrosseri: Tjek for rust og skader, der kan påvirke sikkerheden.
• Udstødningssystem: Tilstand og fastgørelse, inklusiv kontrol for utætheder.
• Undervogn og støddæmpere: Kontrol for skader og slitage.
• Sikkerhedsudstyr: Funktion af sikkerhedsbælter, airbags, osv.

Miljø:

• Udstødningsemissioner: Måling af CO, HC, og NOx for benzinbiler, og røgudslip for dieselbiler for at sikre overholdelse af lovgivningsmæssige grænser.
• Katalysator og partikelfilter: Kontrol for tilstedeværelse og funktion, vigtige for reduktion af skadelige emissioner.
• Udstødningssystemets tilstand: Tjek for utætheder, som kan påvirke emissionerne.

For yderligere information og eksempler på synsrapporter, kan du besøge Færdselsstyrelsens hjemmeside her.

Om bilsyn og deadlines

Datoen for, hvornår et køretøj skal have gennemgået syn udskydes ikke, fordi det skal omsynes. Det betyder, at hvis dit køretøjs synsfrist f.eks. er den 13. december, og det ikke består synet som har fundet sted den 12. December og skal omsynes, så kan højest sandsynligt ikke nå at få udbedret eventuelle fejl, og derefter planlægge et nyt syn. Dette kan skabe åbenlyse tidsmæssige udfordringer.

Derudover er datoen for, hvornår dit køretøj skal synes, fastlagt ud fra køretøjets registreringsdato, så datoen ændrer sig altså ikke næste gang, du skal have det synet, uanset om du forsøger at udskyde synet. Det kan altså ikke svare sig at vente med at få synet et køretøj!

I de fleste tilfælde kan du ikke få udsat synsfristen, medmindre du f.eks. har anmeldt køretøjet som stjålet.

Hvad sker der, hvis du ikke når din synsfrist for et køretøj?

Svaret er simpelt: Hvis du ikke får synet dit køretøj inden for fristen, modtager du en bøde på 2.000 kr. i henhold til loven om godkendelse og syn af køretøjer.

Så er du blevet kaldt til syn, og stadig er i tvivl om du skal bestille tid til syn, er lige nu et godt tidspunkt at stoppe med at overveje på, og i stedet bare bestille en tid. Du kan også bestille tid til syn, selvom du ikke er blevet indkaldt til syn endnu - synshallen vil i såfald registrere det som et regristreringssyn, hvilket betyder at du skal have din bil synet 2 år efter det nye registreringssyn, og ikke det forrige registreringssyn. 

Hvordan kan jeg sikre, at jeg består mit syn? Gode råd til det kommende bilsyn

Det er en god idé at tage sig af åbenlyse problemer på forhånd, som f.eks. en defekt pære, da dette uden tvivl vil kræve et omsyn og påføre ekstra omkostninger.

Færdselsstyrelsen har sammensat 6 nyttige råd, når du nærmer dig dit syn, som du kan finde her.

Her er nogle eksempler på fejl, der kan føre til et påkrævet omsyn.

Synshistorik når du køber brugt

Hvis du overvejer at købe en brugt bil, er det en god idé at tjekke bilens synshistorik øverst her på siden. Dette giver dig indblik i bilens historik og tidligere synsresultater. Du kan for eksempel kontrollere, om kilometertallet er blevet ændret, og om bilen tidligere har haft problemer med at bestå synet ved første forsøg.